Rensdyrjagt på Akia

Tidspunkter:

Mandag til lørdag i September måned. Turen kan gøres kortere hvis det ønskes.

Pris DKK 16.500,00– pr. person

Minimum pax: 3

Maximum Pax: 6

Prisen inkluderer:

Båd sejlads til camp

Ophold i lejr.

Mad i lejr

1 rensdyr

Fri jagt på ryper og harer.

Brug af rygsækramme til transport af kød.

Jægerne skal deltage i alt arbejdet. Transport af grej og kød. Madlavning i lejr etc.

Prisen inkluderer ikke:

Flybiletter

Overnatninger i Nuuk

Ammunition

Trofæ præparation og forsendelse.

Forsendelse af kød.

Jægerne skal medbringe:

Tøj

Våben

ammunition, hvis det ikke købes i Nuuk

Kikkert.

Jægerne behøver ikke at medbringe følgende:

Rygsækrammer til at bære kød på

Soveposer (lejren bliver udstyret med soveposer) og liggeunderlag.

Madlavnings og spisegrej.

Generelt om turen:

Dette er en jagt på grønlandske vilkår. Vi jager kød og ikke trofæer. Vi traver ind, skyder hvad vi finder, og traver ud igen med kødet på ryggen. En gang imellem kommer vi forbi et trofædyr som vi kan skyde men det er ikke hoved ideen med jagten. Vi har en eller to guider på turen til 4-6 jægere. Så jagten bliver i hold på 1 guide og 2-3 jægere. Det betyder blandt andet at vi ofte skyder samtidigt på en flok dyr. Dyrene bevæger sig ofte rundt i små flokke på 2-5 dyr.

Jagtområdet kan variere efter hvor rensdyrene befinder sig. Hovedlejren bliver mellem 2 store søer på Akia overfor Nuuk. Vi vandrer ind til den store sø og bruger gummibåde til at komme over søerne. Der er ofte jægere i området i weekenderne men i ugedagene har vi det nogenlunde for os selv. Der er ca. 5 km. fra havet op til søen. Så jægerne skal være klar til at bære deres fangst mindst 5 km. i fjeld terræn.

Vi har ca 3 en halv dages jagt før vi skal være tilbage i Nuuk.

Jagten:

Jagten er ikke efter trofædyr. Den kan bedst beskrives som en almindelig grønlandsk jagt. Vi ser trofædyr en gang imellem men sjældent mere end et af gangen. Vi skyder de dyr vi nu engang ser snarre end at vente på et trofædyr. Gæsterne forventes at bære de dyr de skyder. Vi skal regne med at gå 0-10 km. tilbage til lejren med dyr plus de 5 km ud til havet når vi er færdige.

Dyrene i dette område bevæger sig rundt i små flokke på 2-5 dyr. Oftest en simle med årets kalv og sidste års kalv. Nogle gange sammen med en håbefuld mindre tyr. Senere på sæsonen begynder dyrene at samle sig i større flokke men sjældent mere en 15-20 ad gangen.

Hvis nogen ønsker at skyde mere end et dyr kan de gøre det. Ekstra dyr koster kr 2.500,00-

Men de er selv ansvarlige for at bære kødet ud til havet. Alt kød skal bæres ud.

Lejren:

Den lejrplads vi mest sandsynligt bruger ligger imellem de 2 største søer på Akia. Det giver også en mulighed for at fiske efter fjeldørreder i det korte elvstræk imellem søerne. Lejren vil være sat op før gæsterne ankommer så vi behøver ikke at transportere telte og lejrgrej. Der vil være et køkkentelt og flere sovetelte.

Lejren vil være fuldt udstyret med spise og madlavningsgrej. Vi regner med at spise en masse rensdyr kød medens vi er der.

Kødet:

Vi bærer kødet tilbage til lejren på rygsækrammer. Hvis nogen vil prøve den gammeldags grønlandske metode med en bæresele på hovedet kan vi vise hvordan man gør det. Vi har rygsækrammer nok til alle.

Hver jæger kan uden videre medbringe 10 kg kød til Danmark som bagage i flyet. For dem der ønsker det skærer vi de 10 bedste kg. kød af dyrene og vacuum pakker det før afgang. På de fleste dyr svarer det ca. til ryg fileterne og det meste af køllekødet. Hvis der er nogen specielle ønsker med hensyn til kødstykker så hjælper vi med at skære det ud.

Intet kød går til spilde. Som en del af vores CSR politik gives ca. halvdelen af det resterende kød til frelsens hærs suppekøkken i Nuuk

Jagt regler:

Man kan lovligt jage rensdyr med rifler med en minimum kaliber af .222

De mest almindelige kalibrer er .222 .243 6.5*55 .308 30-06

Vi kan købe ammunition hvis vi i forvejen får at vide hvilken type der ønskes. Eller vi kan standse ved en forretning der forhandler ammunition inden afgang.

Harer må skydes fra 1. august

Ryper må skydes fra 1. September

Vi foretrækker at bruge blyfri kugler.

Våben:

Vi forventer at gæsterne medbringer deres egne våben. Men vi medbringer en .243 og en .308 som backup våben. Begge disse våben er til rådighed som udlejnings våben.

Tidsplan

Ankomst mandag midt på dagen. Vi tager ned til båden med det samme og sejler afsted mod lejren. Vi skulle gerne ankomme midt på eftermiddagen og gå op imod lejren med det samme. Sejladsen tager ca 2 timer. Turen op til lejren tager også ca 2 timer.

Vi tager nok en hurtig runde i nærheden af lejren og ser om der skulle være dyr lige i nærområdet. Med en smule held får vi det første dyr allerede samme aften.

De næste 3 dage bliver brugt på at jage. Hvis det bliver nødvendigt kan vi slæbe den ene gummibåd op i den næste sø og udvide jagtområdet til også at omfatte den. Efterhånden som jægerne får skudt deres dyr kan de vælge om de vil følge med på de resterende jagter og hjælpe med at slæbe kød, eller om de vil på rype/harejagt i stede. Vi tager en lille riffel med til det. Der vil også være fiskegrej i lejren hvis nogen hellere vil fiske ørreder.

Fredag morgen begynder det sidste slæb med at vi sejler over søen med det kød vi har skudt og begynder at bære det over til havet. Vi sejler til Nuuk hvor vi vil ankomme midt på eftermiddagen. Så skal vi have skåret kød ud til hjemturen.

Vi foreslår at jægerne bor på Inuk Hostels.

Lørdag er der hjemtur til Danmark.

Uforudsete hændelser og vejr.

Der er sjældent at vejret helt forhindrer os i at gennemføre en jagt. Hvis det sker vil vi refundere prisen på jagten. Men hvis vi gennemfører en jagt af kortere varighed er prisen den samme.

Overnatning i byen er ikke inkluderet i prisen uanset om jagten bliver af kortere varighed end planlagt hvis afkortningen af turen skyldes vejret.

Skriv til Booking@qussuk.gl for mere information